Johan Frantz Krebs og Dorthea Jensdatter Lamm
032/007 og -008

Retur

Johan Frantz Krebs

Johan Frantz Krebs blev født den 10 marts 1793 i Hillerød, som søn af Controleur Nicolai Peter Krebs og hustru Ester Salomine Lowise Gabel. Han blev den 21 dito Døbt og kaldet Johan Frantz.
Peter Erlandsens hustru bar det og Jfr. Anne Sophie Holm stod for.
Faddere var: Jens Erlandsen, Marxus Adolph, Hans Mönnike og Peter Buch.

Præsten i Hillerød førte nøje kontrol med befolkningstilvæksten i byen for ved årets slutning står flg:

Udi afvigte Aar 1793 er her i Menigheden født 57 børn, 30 Drenge og 27 Piger, deriblandt er 2 uægte.
Derimod var Døde 38 Personer, 20 Mands Personer og 18 Fruentimmer, er altså 19 flere født end død.
Der var Copulerede 25 Par.

Familien flyttede i 1796 til Nibe hvor han blev konfirmeret i Nibe Kirke den 9 april 1807 som nr. 1.

Faderen døde i 1805, hvorfor han blev sat i pleje hos Byfoged Bassesen i Nibe og denne sørgede for at han kom i lære som snedker og som sådan er han anført i skattemandtallet for Nibe Kjøbstad 1818.

Den 9. maj 1817 viedes i Nibe Kirke Ungkarl Johan Franz Krebs, 24 Aar og Dorthe Marie Jensdatter, 21 Aar.
Forlovere: Engelbert Gjelstrup og Jens Jensen Lam [ brudens broder].

Snedker var ikke lige netop noget for Johan Frantz Krebs, og i 1818 bliver han kaldet til embedet som skolelærer og kirkesanger i Farstrup. Man kan forestille sig at byfoged Bassesen har lagt et godt ord ind for ham hos Godsejer Hans Hansen til Krastrup der sammen med biskoppen i Viborg havde kaldsretten til embedet.

Uddannelse som lærer havde han så vidt vides ikke, men skolereformen af 29 juli 1814 – der holdt i det væsentlige til 1939 - nødvendiggjorde et stort antal lærere.

Alle børn blev nu undervisningspligtige fra de var syv, til de skulle konfirmeres. Det var undervisningspligt, der indførtes – ikke skolepligt. Landet blev inddelt i skoledistrikter, der hver skulle have en skole. Normalt var skolerne inddelt i to klasser med en oprykning omkring det 10. år.
I byerne var der skolegang hver dag – på landet hver anden, og ferierne blev lagt efter landbrugets behov for børnenes arbejdskraft.

Børnene skulle i skolen dannes til gode mennesker i overensstemmelse med kristendommens lære, og de skulle erhverve de kundskaber, der var nødvendige for, at de kunne blive gode borgere i staten. Fagene var religion, skrivning, regning, læsning, sang og så vidt muligt gymnastik. I læsning skulle historie og geografi indgå.

Det lokale tilsyn med skolen lå hos skolekommissionen, der havde sognepræsten som formand, og som i øvrigt bestod af de større jordejere og nogle bønder. Det var skolekommissionens forpligtelse to gange årligt at være til stede ved overhøringer.
Et problem var at skaffe tilstrækkelige og kvalificerede lærerkræfter. De gamle degne, der var ansat før 1814, kunne blive i deres embeder. Ved ledighed skulle degnekaldet overføres til skolen og danne grundlag for lærernes aflønning, for hvilken der blev givet retningslinier. Der skulle normalt til lærerembedet høre en jordlod, og læreren skulle i det hele leve som en ( i økonomisk henseende mindre velstillet) bonde blandt sognets folk.

Det var i 1814 ikke realistisk at kræve seminarieuddannelse af lærerkræfterne, selv om dette var målet. De første lærerseminarier var Blågård fra 1791 og Bernstorffsminde ved Brahetrolleborg. I 1818 blev seminarieuddannelsen lagt ind i fastere rammer ved et fælles reglement der påbød et treårigt uddannelsesforløb.

De vanskelige år efter krigsafslutningen og senere 1820’ernes nedgangs tider gjorde det vanskeligt at få skoleordningerne ført ud i livet. Lokale forhold og lærerlønninger blev ikke sjældent ringere, end loven påbød, og befolkningen accepterede først efterhånden børnenes mødepligt.
Ved begyndelsen af 1830’erne var almueskolevæsenet i de store træk udbygget, således at alle børn havde mulighed for skolegang. Den maksimale afstand til en skole skulle ifølge loven være en kvart mil eller knap to kilometer.

Et barnebarn - Martin Attrup * 1854 - hvis farfar overtog embedet i 1830 efter Johan Frantz Krebs og hvis far selv blev lærer samme sted 1847, har i en af sine bøger "Erindringer og Iagttagelser gennem 70 år" givet en udmærket skildring af sit barndomshjem i Farstrup Skole og selv om det er 30 - 40 år senere, tror jeg ikke forholdene havde ændret sig væsentligt.

top

Skolen i Farstrup ligger for sig selv paa den aabne Mark. Haven Øst for Skolen er ret ufrugtbar med nogle faa vejrbidte Træer særlig Pil og Hyld og et eneste Kirsebærtræ ved den østlige Gavl.
Nord for Skolen er der høje, lyngklædte Bakker, der luner for Nordenvinden, og hvorfra der er en vid Udsigt til alle Verdenshjørner. I Øst kan man se til Nibe, i Vest til Bakkerne ved Løgstør, i Nord ind over Lim­fjorden, der som et Søvbaand adskiller "Himmerland" og "Hanherred" - Digteren Skjoldborgs Enemærker. Syd for Skolen var der store, flade Marker og i Bag­grunden et stort Moseareal, "Viderupkær".
Kirken og Præstegaarden ligger 1 km øst for Skolen.
Farstrup Skolebygning bestaar af en lang, grundmuret Længe med Straatag. I den østlige Ende af dette ca. 40 m lange, skønhedsforladte Hus er der en rummelig Skolestue. I den vestlige Ende findes Lo, Lade og Stalde til Køer, Grise og Faar, men ikke til Heste.
I Midten var der Beboelseslejlighed med fælles Entre for Lærerfamilien og ca. 80 Skolebørn i en toklasset Skole.
Et mindre Udhus, indrettet til Høns, Duer og Brændsel samt ”Aftrædelsesrum", dels for Lærerfamilien og dels for Skolebørnene, hører til Skolebygningen.
Ved den østlige Gavl af Udhuset var der en med Brønddække forsynet 15 m dyb Brønd med fortrinligt Drikkevand, der blev trukket op i en stor Spand, der ved et langt, stærkt Reb var forbunden med en cylin­derformet 1 m lang Bom, der drejedes rundt med et Haandsving af Jærn. Der skulde gode Kræfter og ret lang Tid til at trække Vand op til 4 Køer, og det samme var Tilfældet, naar der skulde brygges Øl og holdes Storvask.
...................

Beboelseslejligheden bestod af en Spisestue, en Dagligstue (Storstuen), hvor vi sjælden blev indladt, et Sove­kammer og et Gæstekammer, samt Køkken, Bryggers med Bageovn og et Spisekammer. Alle Rummene var ret indskrænkede.
I dette tarvelige Hjem og i denne Skolestue udførte mine Forældre hver for sig deres Gerning, og det var med Glæde og ikke sukkende. Vi Børn lærte af vore Forældre, at "Gudsfrygt med Nøjsomhed er en stor Vinding"; og deres Flid, Tilfredshed og Taknemmelighed har sat sit Præg paa os alle og har været en god Arvepart.
Hvad en Skolelærer i "Himmerland" maatte nøjes med og være tilfreds med, var 30-40 Tdr. Sæd efter Kapitelstakst - altsaa ca. 400 Kr. - samt Offer og en Jordlod til 2 Køer og 6 Faar og desuden fri Bolig og Brændsel. Men hvad der ikke fremgår af foranstaa­ende, er hine Tiders Velvilje og Offervilje over for en afholdt Lærer.
Gaardmændene drev Jordlodden (10 Tdr. Land) gratis, kørte Gødning ud, Sæd og Hø ind o. s. v. og var delte i Hold, der hver for sig satte Pris paa ;,Hoveriet" og blev rigelig beværtede efter endt Arbejde. Fra saa godt som alle velhavende Hjem fik min Mor hver Uge tilbragt Slagtemad, nybagt Sigtebrød, Æg, Kyllinger, Aal, en And o. s. v., og fra en bestemt Storgaard i Sognet fik hun hvert Aar et fedt Lam og en fed Gaas; men fra denne Gaard gik der ogsaa 7 udmærkede Børn i Farstrup Skole.

I 1830 bliver bliver han af major Chr. Frederik, Baron af Juel-Rysensteen til Lundbæk kaldet til lærer og kirkesanger i Bradsted Skole, Veggerby Sogn og endelig tillod dennes søn, kammerherre Niels, Baron af Juel–Rysensteen ligeledes til Lundbæk at Johan Frants Krebs byttede embede med lærer og kirkesanger Niels Gjørup Theilgaard i Skivum og i Kaldsbrev af 9. juni 1843 med Collatz(?) af hans højærværdighed hr. biskop Ridder Øllgaard i Viborg kom han derefter til Skivum som lærer og kirkesanger.

Martin Attrup har givet føgende beskrivelse af sin morfar i førnævnte bog:

Slægten Krebs nedstammer fra en indvandret tysk Vagtmester Gabriel Krebs, der var født 1687, og saa vidt jeg ved ifølge en gammel Stamtavle, hører de Mennesker her til Lands, der bærer Navnet Krebs, til samme Slægt som min egen, kære Mor, der var opkaldt efter sin Bedstemor: Ester Salomo Lovise Krebs, født Gabel, der var gift med Toldkontrollør i Hillerød: Nikolaj Peter Krebs, der senere blev forflyttet til Nibe, hvor han døde 1805. Min Morfar, den senere Degn i Farstrup og Skivum, var den Gang kun 12 Aar gam­mel, og blev optaget i Byfogedens Hjem i Nibe, hvor han fik en god Opdragelse og Undervisning og blev sat i Snedkerlære; men da han ikke havde særlig Lyst til Haandværket, søgte og fik han Embedet som Lærer- og Kirkesanger i Farstrup.

Min Morfar blev forflyttet til Skivum, 2 Mil Syd for Nibe, i 1830. Han var en munter og flittig Mand og meget musikalsk, kunde altid fortælle en fornøjelig Historie eller en Oplevelse, bruge et spøgefuldt Ord og synge en livlig Sang med sin smukke, fuldtonende Sangstemme.

I en Vise, der var skrevet til hans Sognepræst, Brorson - en Slægtning af Biskop B., - stod der bl. a.:

"Du havde Degnen Krebs, som sang
de ældste Salmetoner
med sælsom Degneklang."

Ja han kunde "tage Troen" fra de fleste af Degnene i Slet Herred med sin smukke, kraftige Stemme. I den tarvelige Skolestue mødte han altid med godt Humør, der er Solskin for Børnene, og en gammel Kone, der havde gaaet i Skole hos ham, udtalte: "Gamle Krebs var en dejlig Mand." Den gamle Kone udtalte her hele Sognets og Omegnens Mening.
Han var en kærkommen og velset Gæst i alle Hjem og ved alle Sammenkomster - ogsaa paa Skivum Kro, hvor en af hans Sønner, som jeg senere omtaler, var Kroejer. Men gamle Krebs lod sig aldrig forlede til at nyde andet eller mere, end hvad et godt Omdømme som Lærer og Opdrager krævede.

Som Barn gik jeg hver Sommer flere Gange fra mit Hjem i Farstrup Skole til Skivum Skole - en Vejlængde paa 15 km til Dels over Lynghede, men mine Bedste­forældre var saa glade for en Hilsen og for mit Besøg og saa gode imod mig, saa jeg stadig kom igen og fik hver Gang Gaver og Hilsen med hjem til min Mor, og 1 Daler - 2 Kr. - til min egen Sparebøsse.

Der var altid den Gang store Gilder ved Bryllup og Barnedaab, der varede et Par Dage og Nætter, og gamle Krebs holdt stort Barselgilde 10 Gange. Ved disse Lejligheder ofrede Gæsterne - alle Sognets Gaard­mænd - i Kirken, og deres Hustruer lod bære til Hjemmet i Skolen en saadan Overflødighed af sød Mælk og alle Slags Fødevarer, saa et Barselgilde den Gang ikke var nogen Udgift for Skolemesteren - tværtimod. 
Gæsterne, - og de var mange - blev trakterede med Grød og Klipfisk og senere med en Masse skaaren Smørrebrød med hjemmelavet, udmærket Paalæg og hertil dansk Brændevin og stærkt hjemmebrygget Øl.
De unge, og mange ældre med, dansede med Liv og Lyst paa Skolens ret ujævne Murstensgulv de gamle Danse: "Den toppede Høne", "Fangedans", "Russisk Katvalleri", "Tyrolervals", "Jødetur", "Reel" Og "Runddanse". Der var god Landsbymusik: 1. og 2. Violin og Klarinet. Under Spisningen spillede "Musikken", og der blev, naar Stemningen var høj, baaret 2 Hold Tallerkener rundt for at indsamle Penge til Spillemændene og Kogekonerne. Ud paa Natten serveredes der store Boller Punch, og der var da en særlig oprømt og fornøjelig Tone over hele Selskabet. Der blev udbragt "Leve” for Vært og Værtinde, for Spillemændene og for Selskabet, naar det lød: "Ja, Skam faa den, som ikke vort Selskabs Skaal vil drikke o. s. v. !"

Der blev sunget nogle gamle Drikkeviser, hvoraf jeg kan erindre nogle Strofer bl. a.:

"Min Doktor er en ærlig Mand,
han siger, jeg maa drikke
alt, hvad jeg vil undtagen Vand,
det ene duer ikke;
undtagen det er lavet til med Rom, Citron og Sukker,
thi da du intet finde vil, der bedre Tørsten slukker." 

Eller:

"Vil du være glad, saa maa du drikke,
Vin slukker alle Sorger ned.
Leve uden Vin, det duer ikke;
jeg til min Grav ta'r Flasken med"
o. s. v.

Disse store Gilder var den gamle Tids Andelsforetagender, hvor man ved gensidig Hjælpsomhed, Bistand, Velvilje og Offervilje og med et baade selskabeligt, fornøjeligt og venligsindet Formaal nød et Par Festdage til Oplivelse og Hvile fra det daglige Slid - ofte under trange Kaar. 
Det medførte ikke alle de Diskussioner, Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger, som vore mangfoldige Foreninger og Andelsforetagender giver Anledning til, og der var den Gang ikke Tale om Dividende eller Underskud.

De Mænd og Kvinder, jeg har kendt af Slægten Krebs, var velvoksne, kraftige Skikkelser med et ligevægtigt og muntert Sindelag, og de var alle i Besiddelse af musikalske Anlæg og gode Sangstemmer.

Et oldebarn giver føgende beskrivelse af Johan Frantz Krebs:

Oldefar var en munter Mand, der kunde fortælle en god Historie, og han var en god Kirkesanger…..
Han var afholdt som Lærer, men det kunde hænde, han efter den Tids Skik tog for dybt i Glasset. En Gang han var til Barselgilde hos Degnen i Giver, kom Opvarteren ind med Ret Nr. 2 og hørte til sin Skræk, at gamle Krebs( som han kaldtes) var ved at læse fra Bords ( Bordbøn ). Det har ogsaa hændt, at hans lille Sønnesøn, Fader, maatte føge ham hjem fra Kroen.

Johan Frantz Krebs, Skolelærer og Kirkesanger i Skivum døde den 28 mai 1860 og blev begravet 6 juni 1860, 67 1/6 år gammel.

top

Dorthea Marie Jensdatter Lamm

Dorthea Marie Jensdatter Lamm blev født i Nibe i 1796 og døbt i Nibe Kirke 3 juli s. a., som Jens Lam Skomagers Hiemme Døbt Datter Dorothea Marie.
Faddere var: Niels Kramers kone, Simon Skomager kone, Michel Glad, Peder Andersen Bødker, Anders Møler Skomager.
17 July 1796 blev Jens Lams Kone introduceret.

ifølge nedskrevne erindringer skulle Dorthea Marie have tjent på Nibe Apotek i mange år, så hun forstod sig på medicin, og folk søgte råd hos hende, når de var syge.

Ved FT 1870 er hun bosat hos sønnen Christian Frederik og her døde hun 18 juni 1870 af alderdom, 74 år gammel og blev begravet 26 juni s. a., som Skolelærer Krebs Enke af Skivum fra Skivum Kirke.

top

Børn af Johan Frantz Krebs og Dorthea Marie Jensdatter Lam:

1.

Nicolai Peter Krebs

* 1818 i Nibe

+ 1892 i Gudum Sogn

2.

Jens Lundborg Krebs

* 1820 i Farstrup sogn

+ 1824 i Farstrup sogn


Han blev født 29 februar 1829 i Farstrup Skole, hjemmedøbt 1 marts og fremstillet 13 august i Farstrup Kirke.
Faddere var: ? Rasmus Jensen fra Nibe, Lærer Sahl og Jens Thomsen begge af Farstrup.

17 december 1824 døde Skolelærer og Kirkesanger Krebs Søn af Farstrup, 4 3/4 år gammel og blev begravet 26 december s.a. i Farstrup Kirke.

3.

Ernst Samuel Ludvig Krebs

* 1822 i Farstrup sogn

+ 1858 i Skivum sogn

4.

Johan Frans Krebs

* 1824 i Farstrup sogn

+ 1852 i Skivum sogn

5.

Ester Salome Lovise Krebs

* 1826 i Farstrup sogn

+ 1910 i Gudum sogn

6.

Johan Otto Justesen Krebs

* 1827 i Farstrup sogn

+ 1846 i Skivum sogn


Johan Otto blev født 14 oktober 1827, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i Farstrup Kirke 1 januar 1828.
Faddere var: Gaardmand Christian Barmers Kone af Klitgaard [Cathrine Susanne Lovise Krebs, barnets faster], Jomfru ?, Christian Barmer af Klitgaard [onkel], ? Holm af Krabisholm og Friderik Holm af Krabisholm.

Første søndag efter påske 1842 blev han konfirmeret i Veggerby Kirke som nr. 1 med meget god kundskab og sædelig opførsel.

Han døde 14 september 1846 og blev begravet fra Skivum Kirke 20 september som søn af kirkesanger og skolelærer Krebs’ søn af Skivum, 19 år gammel.

Der er ikke angivet nogen dødsårsag.

7.

Christian Jensen Krebs

* 1828 i Farstrup sogn

+ 1831 i Skivum sogn


7 december 1828 blev Christian Jensen Krebs født, for sygdom hjemdøbt 8 december og i Farstrup Kirke 14 februar 1829.
Faddere var: Marianne Kjær af Møgård, Niels Snedker's kone af Kjøbye, Gaardmand Christian Brams af Klitgaard, Friderik Hansen af Krabisholm og Jens Dollerup af Dybvadgaard.

Skolelærer og Kirkesanger Krebs' søn af Bradsted døde 10 marts 1831, 2 1/4 år gammel og blev begravet fra Veggerby Kirke 13 marts s a.

8.

Christian Friderik Krebs

* 1831 i Veggerby sogn

+ 1888 i Skivum sogn

9.

Johanne Dorthea Walborg Krebs

* 1832 i Veggerby sogn

+ 1835 i Veggerby sogn


Hun blev født 28 november 1832, hjemmedøbt 2 december og fremstillet i Veggerby Kirke 27 december 1832.
Faddere var: Christen Christensens hustru? af Nebstrup, Møler Marianne Jensdatter af Bradsted,  ? Nielsen, Anders Nielsen og ? alle af Bradsted.

Skolelærer Krebs’ datter af Bradsted døde 19 august 1835, 2 ¾ år gammel og blev begravet fra Veggerby Kirke 23 august 1835.

10.

Nicoline Petrea Krebs

* 1834 i Veggerby sogn

+ 1892 i Hvorup sogn

11.

Magdalus Brorsen Krebs

* 1838 i Veggerby sogn

+ 1872 i Skivum sogn

12.

Frederik Ludvig Krebs

* 1840 i Veggerby sogn

+ 1840 i Veggerby sogn


Frederik Ludvig Krebs blev født 4 januar 1840, hjemmedøbt 9 januar, og fremstillet i Veggerby Kirke 19 april. Bradsted.
Faddere var: Jomfruen Sletting af Kirketerp, Jomfruen Hellesine Fischer, Hans Fischer af Harris Møle, Søren Quist af ?, Niels Tyrrestrup af Gjedsted.

Skolelærer Krebs' søn af Bradsted døde 16 uger gammel 24 april 1840 og blev begravet fra Veggerby Kirke 30 april.

Dette var den sidste af lærerparrets i alt 12 børn og nr. 5 der døde i en tidlig alder.

Top Retur